Status haludvidelsen efterår 2015
I erkendelse af at haludvidelsen ikke blev igangsat som forventet, men kommunen i stedet valgte at bruge penge på et springcenter i Roskilde i stedet, er ideoplægget til 2015 stillet i bero indtil videre.
Sommeren 2015 besluttede halbestyrelsen igen, at analysere behovet for en haludvidelse bl.a. med udgangspunkt i at TeamGym vil fraflytte hallen i 2018.
Gadstrup IF og halbestyrelsen gik igen igang med det store analysearbejde, hvor afdelingerne under GIF, skulle udarbejde prognose for udviklingen i afdelingen de næste 10 år. Samtidig skulle de komme med en prognose på hvordan specifikt deres idrætsgren ville udviklesig.
Spørgsmål vi gerne vil have svar på.
1. Kan der tilkomme andre sportsgrene inden for deres afdeling?
2. Hvad har man af forventninger til den plads der stilles til rådighed?
3. Hvordan vil man udvikle sig medlemsmæssigt over 10 år?
4. Hvad har man af forventninger til den tid der er til rådighed?
5. Hvordan ser i samarbejdet med andre afdelinger i fremtiden?
6. Hvordan ser i samarbejdet med andre foreninger i fremtiden?
Hele materialet er nu sammenskrevet og halbestyrelsen har på ny nedsat en lille projektgruppe, som arbejder videre med materialet.
Ligeledes laves en plan for, hvem der yderligere skal involveres i arbejdet for at materialet kan køres i stilling til en udvidelse.
Det e bl.a. besluttet at hyre professionelle arkitekter til, at være med i processen, således det bliver et mere håndgribeligt og brugbart materiale at arbejde videre med.