Menu Luk

Hal udvidelse / Historie

Historien om Ramsø Hallens udvidelse.

Helt til bage i 2003 begyndte den først snak om at der var pladsmangel i Ramsø Hallen. Det var gymnastik som havde problemer med at opnå hal tid nok i forhold til at kunne indfri deres ambitioner med gymnastikken i Gadstrup Gymnastik afdeling. Samtidig var der forespørgsler fra en lille gruppe som ønskede at få tid i hallen til motion.

I november måned 2003 modtog Ramsø Hallens bestyrelse en opsigelse på lejemålet af første sal på Ramsø Hallen, hvor ungdomsklubben Tagrykken havde haft til huse gennem en årrække.

Det var et hårdt slag for hallens regnskab, der pludselig manglede 140.000,- i indtægt.

Der var til gengæld stor glæde i gymnastikken, som greb seancen og søgte om at ombygge 1. sal til opvarmnings lokale.

Ombygningen blev en realitet og Gymnastikken løste deres store behov for haltid. Dog var der en motionsafdeling som stadig ikke havde fået mulighed for at få hal tid. De bad kommunen om hjælp til at presse hallens bestyrelse til at frigive tid til motion, hvilket skete i starten af 2004. Problemet var at motion skulle dele hal 3 med gymnastikken, hvilket gjorde at hvis de gjorde brug af tilbuddet, skulle de flytte deres redskaber frem og til bage hver aften, hvilket var en umulighed.
Motion trak følehornene til sig, men havde dog fået dannet en forening, som skulle arbejde videre med en eller anden plan.
Motionsafdelingen bliver ved med at presse hallens bestyrelse for at kunne få permanent tid i hallen og der afholdes flere møder både i 2004 og 2005, men bestyrelsen kan ikke finde egnede lokaler i hallen, hvorfor anmodningen ikke kan indfries.

Der kæmpes dog videre med manglende plads i hallen og selv gymnastikken kniber det med at få haltid nok trods de nu også har hal 3 (loftlokalet) til deres rådighed.

Første gang en haludvidelse af Ramsø Hallen luftes , er af daværende formandens for hallens Erik Lundbestyrelses beretning på generalforsamlingen 2006. Citat:

“Fremtidsprojektet med en ny hal, der skal rumme nye omklædningsrum for udendørs-sporten, helt stort nyt motionscenter samt en hal til gymnastik afleveres til Roskilde Kommune 1. maj her i 2007. Da gymnastikhallen tænkes placeret på fodboldafdelingens vinterbane, indgår der tillige en ny vinterfodboldbane af kunststof i det færdige projekt.”

I 2006 får Gadstrup Motion stillet jord til rådighed af hallen og de starter motionen op ved, at bygge deres egen pavilloner op foran hallen. Byggeriet er dog på lånt tid, da det bliver bygget på dispensation på 5 år fra kommunen, men målet er også at motionsafdelingen skal ind i hallen.

Hal projektet lader dog vente lidt på sig, idet der arbejdes på højtryk i afdelingerne for at komme med ønsker og behov, hvorefter hele materialet analyseres grundigt. Herudfra er der enighed Gadstrup IF om at behovene er fodbold, motion og gymnastik. Herefter sættes en arkitekt på sagen og tegninger udfærdiges.

Roskilde kommunes kultur- og idrætsforvaltning var på besøg en onsdag eftermiddag, hvor der var masser af aktivitet i hallen. De ankom 11 mand stærk med formand Evan Lønnerup i spidsen og efter at have overværet den store aktivitet i hallerne, som de var meget imponeret af, gav de udtryk for, at de godt kunne se, der var et stort behov.

På mødet gav flere medlemmer af kulturudvalget udtryk for, at hvis projektet / udgiften kunne skæres ned til ca. det halve, ville der være store chancer for at der kunne findes plads på budgettet.  Projektet var budgetteret til 27 mil kr.

Det første projekt skrottes i slutningen af 2007 idet det er for ambitiøst pris 27 mil kr.  Herefter blev det besluttet, at skrotte projektet og sætte en ny arkitekt på sagen og udfærdige nye tegninger.

Der fremsendes på ny en ansøgning til Roskilde kommune i marts måned 2008 hvor tilbagesvar var, at ansøgningen vil være med på kommunens budgetseminar i august måned. Men til stor skuffelse kommer projektet ikke med på kommunens anlægsbudget og planen henlægges.

Efter en artikel i dagbladet 27. maj 2011 giver den nye formanden for kulturudvalget Birgit Pedersen, udtryk for at hun ikke har kendskab manglende kapacitet i hallerne.

Journalisten kontakter herefter formændene fra Viby og Gadstrup IF for at høre om det var rigtigt, hvilket der kom en stor artikel ud af som blev bragt i Dagbladet.

Her giver Birgit Pedersen udtryk for at Gadstrup har nogle gode argumenter for at få udvidet faciliteterne i hallen.


Artikel - Stigende medlemstal presser hallerne
Dette gør at Hallens bestyrelse på ny fremsender ansøgning til kommunen den 10. april 2011 og beder om at få genåbnet sagen om haludvidelsen.
Der tjekkes op på om det gamle projekt kan holde og det giver arkitekten grønt lys for.

På ny inviteres kulturudvalget på besøg i Ramsø Hallen for at besigtige lokaliteterne. Denne gang er det dog kun Birgit Pedersen som ankommer. Hun bliver grundigt orienteret om projektet og dennes omfang og hun giver udtryk for at hun godt kan se det haster med en haludvidelse og at hun vil se hvad hun kan gøre.

Igen kommer hal projektet med på Roskilde kommunes budgetseminar, denne gang i august 2011 og denne gang kommer meddelelsen i starten af det nye år at projektet er godkendt.

Citat fra formandens beretning 2012:
“Byrådet har ved efterårets budgetforhandlinger sat haludvidelsen på “finansloven” for 2012, forstået på den måde, at der er blevet afsat 200.000,- der skal bruges til jordbundsundersøgelser og projektering af haludvidelsen. Det vil ske hen imod midten af året. Så er vi jo ligesom i gang. Vi ser frem til, at de næste etaper kan iværksættes i løbet af 2013 – 15.”

Det endelige oplæg på kommunens anslægsbudget er at den bevilges 5 mil kr. 2015, 5 mil kr. 2016 og 5 mil kr. i 2015. Der afsættes samtidig 200.000,- til projektering. Projekteringspuljen frigives primo 2013.

Efter lang tids sygdom afgår Erik Lund ved døden i starten af 2012, hvorfor han heller ikke var med til den sidste generalforsamling. Herefter træder næstformanden Frank Veje Jacobsen til som formand.

I starten af juni måned ansættes ny halinspektør med tiltrædelse den 1. august.

Hallens bestyrelse nedsætter en projektgruppe bestående af Frank Veje Jacobsen, Hans-Henrik Smidt og Henning Riber. Herefter stiger intensiteten med hensyn til at få udbygningsplanerne i gang. Der afholdes en del møder med kompetente inden for området bl.a. Dansk Hal Byggeri og DGI Huse & Haller. Der er ligeledes kontakt til nyopførte springcentre, for at få indsamlet så meget data, at arkitekten kan komme i gang med Ramsø Hallen.

Frank Veje Jacobsen udarbejder en helt ny tidsplan, som han præsenterer for projektgruppen i slutningen af november 2012 som kort og godt går ud på at projektet skal stå færdigt ultimo 2014.

Der er enighed i projektgruppen, om at speede hele projektet op og da det kører som smurt, skulle det nok kunne lade sig gøre, også at overbevise kommunen, om at arbejde efter en ny plan.

Projektgruppen har også kontakt til et par investorer, som helt sikkert vil gå ind i projektet, hvis kommunen ikke vil rykke bevillingen frem.

Der rettes henvendelse til flere firmaer med arkitekter tilknyttet, for lige at mærke, hvor vi er og få en fornemmelse for, hvilken arkitekt der vil gøre sig beds ved dette projekt.

Valget falder på PRO Arkitekter, som har en arkitekt Per Mikkelsen, der har tegnet godt 80 hal og skolebyggerier / renoveringer i Danmark.

Der holdes møde med arkitekten i starten af december og det aftales at han skal komme og fremlægge først udkast til en et nyt springcenter den 7. januar 2013.

Efter mødet med arkitekten, gjorde jeg (Henning Riber) opmærksom på, at i al iver for at få springcentret iscenesat, var hele motions projektet gået i “glemmeren” og vil ville da have et forklaringsproblem over for motion.

Derfor blev der taget initiativ til, at afholde et møde med motion, for at fortælle at de i første omgang ikke kom med i projektet, men der var afsat 3 mil kr. til dette projekt senere, hvilket motion absolut ikke var tilfreds med.

For at gøre en lang historie kort, sker der det at projektet går i stå. Der sker ikke mere resten af december måned og mødet med arkitekten i januar udsættes og udsættes.

Jeg bliver af omveje bekendt med at TeamGym pludselig arbejder med andre planer, nemlig at bygge et springcenter i Roskilde sammen med 3 andre gymnastik foreninger i Roskilde.

Efter Frank Veje Jacobsen mening er der derfor slet ikke længere basis for et springcenter / haludvidelse i Gadstrup. Det passer også fint ind i de nye planer han har, for så kan de 15 mil kr. kanaliseres direkte ind i et springcenter i Roskilde som han er anker mand i.

Frank Veje Jacobsen bliver ved generalforsamlingen væltet som formand og træder ud af bestyrelsen sammen med 2 andre TeamGym repræsentanter og der vælges ny formand og 2 nye bestyrelsesmedlemmer.

Den nye bestyrelse beslutter at planerne om halbyggeriet skal fortsætte og der nedsættes en ny projektgruppe, som skal arbejde videre med planerne, omend de nok bliver lidt anderledes nu hvor TeamGym flytter til Roskilde.

Projekt udvidelse af Ramsø Hallen er anført i kommunens anlægs budget med 5 mil i 2015 og 10 mil i 2016. Bevillingen er dog ikke frigivet endnu, hvilket vil sige at de kan konverteres til andre projekter endnu.