Indvielsen af hal 2

Lidt fra indvielsen af hal 2–

Dejligt at se så mange interesserede til indvielsen.

Rigtig mange mennesker havde lagt vejen forbi Ramsø Hallen til den officielle åbning af den nyopførte hal 2, der er blevet genopbygget efter branden.
Alle der ikke havde smugkigget blev vildt overrasket over synet af en stor flot lys hal som nu står klar til brug.
Dagen startede med, at formanden for gymnastikafdelingen Hanne Roslyng-Stilou bød velkommen, ved at gøre lidt status på chokket da hal 2 brændte og man pludselig var afskåret fra faciliteterne til gymnastikken. Her vendte det sørgelige i talen sig til, en glæde over hvad vi står over for nu og mange år ud i fremtiden.
Herefter var der en flot opvisning af junior pigerne fra Gadstrup gymnastikforening.
Hanne sluttede af med at invitere samtlige fremmødte til, at begive sig vej til indgangen til hal 2, som i dagens anledning var dekoreret med en flot kraftig rødt bånd, som Joy Mogensen skulle klippe for at få adgang til det nye springcenter.
Herefter blev alle beværtet med champagne og kransekage og til børnene var der juice.
I det nye springcenter blev der holdt taler af borgmester Joy Mogensen, formanden for Ramsø Hallens bestyrelse Vinni Smith Dinesen og formanden for Gadstrup IF Helle Erinsen.
Det hele sluttede af med en fantastisk opvisning af Grev Inderne.